Funktionelle Daybeds
Møblet, der opfordrede til afslapning, samtaler og middagslure, har udviklet sig hele vejen op igennem renæssancen, barokken og rokoko-tiden. Interessen faldt ikke i de følgende år, hvor den victorianske fascination af fortiden også betød en øget interesse for daybed’en. Den blev også kaldt en besvime-sofa, for rygtet havde det, at victorianske kvinder havde en tendens til at besvime på grund af de stramme korsetter, moden dikterede, de skulle iføre sig.
Disse møbler var dog stadig langt fra de daybeds, der i dag er populære. Det var først med modernismen, at den moderne daybed fandt sit udtryk – og for alvor blev en del af den danske møbeltradition.
Berømte daybeds
Eileen Gray var én af de kvinder, der gjorde sig bemærket i den spæde modernisme. Hendes designs var på en gang deres egne og en del af noget større, og hun gjorde sig blandt andet bemærket med flere daybeds. Heraf er den mest kendte nok The Day Bed fra 1925, som stadig i dag virker moderne.
Le Corbusier kom med sin ikoniske LC4 i 1928, der i vanlig stil var både enkel og kompleks i udtrykket. Stolen var designet for udpræget komfort, men det er det tidløse udtryk, den i dag er kendt og elsket for. Med daybed’en fra Le Corbusier blev møbeltypen svær at overse for modernismens største designere.
Ludwig Mies van der Rohe var også én af modernismens pionerer, og hans stilling som leder af Bauhaus-skolen i de tidlige 1930’ere understreger hans betydning for stilretningen. Han stod bag tyskernes pavillon på Verdensudstillingen i Barcelona i 1929, og det var en indsats, der tog verden med storm. Han designede flere af møblerne hertil, og her er den berømte Barcelona Day Bed fra.
Der er ingen tvivl om, at disse store udenlandske designere fik indflydelse på de danske fortolkninger af den gode, gamle divan.
Poul Kjærholms ikoniske PK80 fra 1959 trækker tydelige tråde fra de udenlandske mesterværker, og den tidløse daybed er både stringent og tidløs i udtrykket. Krom, skind og rene linjer har gjort PK80’eren til en klassiker, der klæder de fleste hjem.
Poul Volther, der måske ellers er mest kendt for sin Corona-stol, tegnede i starten af 1950’erne en daybed, der kom i produktion i slutningen af årtiet. Designet er soleklar, dansk modernisme, hvor de hårde linjer bliver blødt op af trærammer og uldbetræk. Det smukke møbel produceres og handles stadig ivrigt i dag.
Børge Mogensens fortolkning af møblet med BMJ 4312 bærer så umiskendeligt hans præg, og det er da også ét af hans store værker. Originalen var udstyret med de karakteristiske tern, der i en periode var blandt hans varemærker, mens den i dag oftest ses med et mindre markant betræk.
Re•Lax Daybed i læder
Læderet er nemlig anilin-læder. Det er en lædertype, der virkelig ikke lægger skjul på, at det netop er et naturmateriale. Læderet har typisk små præg af det liv, dyret har levet, og derfor er to skind heller ikke ens. Det bløde skind har små ar og farvevariationer, der gør hvert eneste møbel unikt og interessant at betragte.
Anilin har også kun en meget begrænset overfladebehandling, og du kan som ejer af et møbel i anilin-læder se frem til, hvor smukt læderet patinerer. Denne lædertype ældes nemlig i højere grad, end den slides.
Du bør dog til gengæld altid undgå direkte sollys, når du har med lædermøbler at gøre, for det har de ikke godt af. Det slider på både materialets egenskaber og dets farver, hvis det bliver for varmt og lyst, så du bør heller ikke sætte møblerne klos op ad radiatorer og brændeovne.
Du bør også undgå sæbe og rengøringsmidler, da de udtørrer læderet, og du bør hurtigst muligt tørre pletter op, hvis du spilder. En opvredet klud, en let støvsugning og en tur med mikrofiberklud kan du dog roligt give lædermøblerne fra tid til anden.
Giv eventuelt møblerne en gang lædervoks et par gange om året, så du holder skindet blødt og smidigt, mens du forlænger betrækkets levetid.