Barstole

Barstolen har fået sin renæssance i takt med samtalekøkkenernes indtog, og barstolen er da også både praktisk og stilig i indretningen. Vi har barstole til de fleste indretninger og formål – uanset om der skal indtages Chardonnay eller cornflakes, ligesom vi har stole med og uden ryglæn og ikke mindst i flere siddehøjder. Vælg selv, om du er mest til designklassikere eller nyere designs.

15 varer

pr side
Faldende

15 varer

pr side
Faldende

Barstole i læder

 

Selvom antallet af hjemmebarer er på retur, er barstolens popularitet stadig i stigende vækst. Det skyldes blandt andet, at barstolen i højere og højere grad har sneget sig ind i vores køkkener, hvor de høje stole passer perfekt i højden til køkkenbordet. Her kan morgenmaden indtages i en fart, og her kan kokken underholde sine gæster over et glas vin, mens maden falder på plads. En barstol i læder er også en magelig genvej til at tilføre indretningen lidt kant.

Barstolens helt særlige gave er nemlig evnen til at udviske højdeforskellene på stående og siddende, og det kan også være en fordel andre steder, hvor stemningen skal være uformel. Barstole fylder heller ikke meget, når de ikke er i brug, og det er nemt at forstå, hvorfor de er blevet så populære i moderne indretning.

 

Den høje Syver

 

Arne Jacobsens Syver-stol er én af de mest kendte og ikoniske stole nogensinde. Stolen kom til verden i 1955, og kombinationen af de smukke former, den gode komfort, stolens alsidighed og ikke mindst det gode håndværk gjorde Syveren til en kæmpesucces herhjemme såvel som i udlandet.

Syveren fås også som barstol i to forskellige højder. 3187 tilbyder den relativt lave siddehøjde på 64 centimeter, mens 3197 får siddehøjden op i 76 centimeter. Sidstnævnte vil være den løsning, der bedst egner sig til moderne køkkener med højere bordhøjde. Syveren som barstol i læder er betrukket med anilin-læder af allerbedste kvalitet.

 

B1

 

B1 er Re•Collections bud på en moderne barstol med øje for de tidligere mestres streg. Lædersædet fås i flere farver anilin-læder, mens stellet fås i sort, krom, børstet stål og kobber, så der er rig mulighed for at kombinere og tilpasse farverne, så de passer lige ind i din indretning. B1 fås også i to siddehøjder på henholdsvis 65 og 75 centimeter.

Var det ikke nødvendigvis barstolen, du var på udkig efter i denne omgang, så snyd ikke dig selv for et kig forbi den klassiske Syveren. Her finder du stolen i en traditionel spisebordsstol.