Arne Jacobsen

HISTORIEN OM ARNE JACOBSEN

Arne Jacobsen (1902-1971) var den største designer i den største generation af designere, Danmark nogensinde har set. Faktisk var han ikke engang designer i udgangspunktet – Arne Jacobsen var først og fremmest arkitekt. Hans visioner og perfektionisme kom gennem tiden til at betyde, at hans bygningsværker blev fulgt helt til dørs med møbler, lamper, dørhåndtag og armaturer fra hans hånd. Ting, der sidenhen fik deres eget liv uden for bygningerne og langt ind i folkesjælen og private hjem.

Mens arkitekten Le Corbusier i 1920’erne skabte røre i verden med den spirende modernisme, tog Arne Jacobsen sin arkitektuddannelse på Kunstakademiet, og i 1929 meldte han sin ankomst på arkitekturens scene med tegningen af ”Fremtidens Hus”. De vovede tegninger vakte opsigt, og opmærksomheden blev hurtigt vekslet til byggerier i Klampenborg. Med de karakteristiske danske byggerier Bellevue Strandbad, Bellavista og Bellevueteatret fik Arne Jacobsen for alvor sat gang i den danske funktionalisme.

Under krigen var Arne Jacobsen nødsaget til at flygte til Sverige på grund af sit jødiske ophav, og en dag i 1943 måtte arkitekten og hans kæreste i al hast ro fra Skodsborg til Sverige. Med i båden var blandt andre designer-kollegaen Poul Henningsen. Årene i Sverige blev brugt konstruktivt, og Arne Jacobsen tegnede både huse og duge.

Efter krigen kom arkitekten hjem, hvor opgaverne i højere og højere grad blev store og næsten monumentale byggerier, selvom familiehusene aldrig røg helt ud af porteføljen. Fra 1930’erne og helt frem til sin død i 1971 lagde Arne Jacobsen navn og pen til nogle af samtidens mest ikoniske bygninger – herunder de nu fredede rådhuse i Aarhus og Søllerød, SAS Royal Hotel, Saint Catherine’s College i Oxford og Nationalbanken. Arne Jacobsen kan altså i høj tilskrives at være en dansk designer, der har vundet indpas i både dansk og international sammenhæng.

ARNE JACOBSENS MANGE MØBLER

Arkitekten over dem alle var meget mere end arkitekt, og i 1950’erne kom der fart i den udvikling, som senere gjorde ham til hvermandseje. Han begyndte nemlig at designe møbler, og det sendte for alvor Arne Jacobsen ud over rampen og ind i danskernes bevidsthed. Arne Jacobsens møbler og designs var til at betale for den menige dansker, og hans ting blev produceret i en fremragende kvalitet. 

Arne Jacobsen valgte nemlig rigtigt i sine partnerskaber, og med Fritz Hansen og Georg Jensen i ringhjørnet var designet ikke alene tidløst – tingene kunne faktisk også modstå tidens tand. I dag ville de færreste kendere tøve ved at købe – og bruge - en 50 år gammel 7’er-stol.

Da Arne Jacobsen designede Myren til Novo Nordisks kantine, som han også havde tegnet, i 1952, ændrede han ved danske møblers formsprog for bestandigt. Selvom Myren var tiltænkt Novo, rakte den langt ud over det rum, den var tegnet til. De fleste af Arne Jacobsens største møbler har faktisk et byggeri i ryggen.

IKONISKE STOLE FRA ARNE JACOBSEN

Myren var enkel, funktionel, let og ikke mindst billig, og den buede skalstol var skelsættende om noget. Stolen kunne produceres på en brøkdel af den tid, det normalt tog en snedker at producere en stol, og metoden med den bukkede finer tillod former, der hidtil var uhørt for møbler. Stolen delte vandene, men den blev hurtigt populær. Med tiden blev stolen også produceret til private, og myren, der er skabt som en del af samarbejdet mellem Fritz Hansen og Arne Jacobsen, bliver faktisk stadig produceret i dag.

Efterfølgeren, Syveren, kom til i 1955, og det blev Arne Jacobsens bedst sælgende værk nogensinde. Syveren var den mere spiselige udgave af den kompromisløse og trebenede Myren, og kombinationen af Arne Jacobsens design og Fritz Hansens metoder og håndværk blev for alvor en succes, der rakte ud i alle samfundets lag.

I 1957 skabte Arne Jacobsen Grand Prix-stolen, der minder lidt om de to forrige, men alligevel er helt sin egen. Selvom den måske ikke blev lige så ikonisk som de to forrige, så var den ikke desto mindre et stort hit, og Arne Jacobsen vandt den store pris på Triennalen i Milano senere samme år. Dermed fik stolen også sit navn.

Er du vild med Ægget, Svanen, Myren og de andre stole i Arne Jacobsens design-familie? Så vil du måske også synes om vores samlede udvalg af designer-stole. Find det her. 

ARNE JACOBSEN OG DESIGNET AF SAS ROYAL HOTEL

Med designet af SAS-hotellet fulgte Ægget og Svanen. De to møbler blev lanceret i 1957 og 1958, og da var hverken danskere eller dagligstuer helt klar til de skulpturelle stole. Der gik dog ikke længe, før Svanen og Ægget fandt plads i både hjem og hjerter, og der findes de sådan set stadig. Stolene er nemlig tidløse, smukke og eftertragtede verden over.

Dråben og Gryden var også en del af møblementet i SAS-Hotellet, og også disse møbler handles stadig flittigt i dag, selvom de aldrig på samme måde nåede Svanens og Æggets ikoniske status.

I forbindelses med designet af Saint Catherine’s College skabte Arne Jacobsen også Oxford-linjen, hvor møblerne fik et hårdere og lidt mere kantet udtryk – uden at gå på kompromis med den lethed og elegance, der kendetegnede Arne Jacobsens møbler. Oxford-stolene er stadig populære i dag, hvor de især er med at tilføre arbejdspladser sjæl og sanselighed.

Nationalbanken skulle naturligvis også have sin egen stol, og det blev altså Liljen - eller Serie 8, som den også hedder. Stolen blev hurtigt populær, og især udgaven med armlæn viser noget om de exceptionelle evner, den flittige arkitekt og designer besad.

Ud over bygninger og møbler har Arne Jacobsen blandt andet designet flere duge og bestik til Georg Jensen, serien Cylinda-Line fra Stelton og armatur-serien Vola.

Vil du læse om flere af Danmarks største designere? Besøg siden om kendte arkitekter og designere, og få masser af information om de helt store navne på den danske designscene her.